Blog

Her forsøger jeg at indlægge lidt nyttigt oplysninger, der ikke rigtigt passer andre steder. Jeg får tit henvendelser med nogle forskellige spørgsmål, eller høre gentagne spørgsmål om forskellige western-relateret emner, hvor jeg kan videregive lidt information.

Hold også øje på mig på Facebook (primært på dansk) og Twitter (primært på engelsk), fordi der kommer der også tit lidt godt info og links.

"Kvalitets sadler" i dansk øjne

Jeg bliver ofte rigtig frustreret med danskers betegnelser af "kvalitets sadler" når vi snakker om western sadler. Selvfølgelig er det meste af det fordi de ikke ved bedre. Og jeg siger ikke alle skal op i den anden prisklasse. Men det er frustrerende at se folk gang på gang påstå krav de mener gør en sadel til en "kvalitets sadel" der faktisk ofte er bare en lav ends, fint nok til hygge rytter, sadel hvis man snakket med en Amerikaner der ved noget om sadler. De fleste mærker og sadler der her betegnes som "kvalitets" og "høj kvalitets" sadler er i den lav eller mellem klasse af de brugbare på den Amerikansk marked.

Der findes rigtig mange kvalitets sadler derude, med navn jeg har aldrig hørt om, og heller ikke vil kunne finde noget om på nettet. Mange af de bedste sadler er lavet af små sadelmager, der arbejder alene og gør ting ved hånden. De laver måske kun et par stykker om året, og måske har en venteliste i flere år, af folk der vil bestille deres sadler.

I dag er det nemt og billig at få lavet en "makers mark." Jeg har nogle jeg bruger på mit lædervare. Men det er en nyere ting, siden der er kommet nye materialer og maskiner til at lave dem, som ikke eksisteret bare nogle få år siden. Så derfor kan der faktisk også findes ægte kvalitets sadler blandt de "no name" sadler folk har så meget imod.

De folk der bygger ægte custom sadler, og dem der laver nogle få sadler om året, ofte stempler ingen tal på deres sadler, selv hvis der er makers mark. Da deres sadler laves til bestemt ønsker, er der ikke en model nummer at stempel ind. Dem ser man ofte først på markedet når de er gammel, da sådan nogle beholder man så længe man kan ride. Så når de har været brugt og velpasset i en del år, sker det at deres ejer ikke længere rider, og så bliver de solgte videre. De kan også sælges videre tidligere, hvis nogen skifter ridestil eller skifter helt den type hest de rider, så sadlen ikke længere kan bruges.

Og så skal man huske at mode ændre sig meget med tid. Jeg har flere gang set folk skrive meget nedladene kommentar på ældre sadler med "buckstitching." De mener ikke du finder en kvalitets sadel med buckstitching, en hvide pyntestikning langs kantet. Vi har faktisk mindst en western horseman bog, en roping en mener jeg, hvor de fleste sadler i bogen har buckstitching! Men buckstitching er ikke er moden NU for sadler, men der var tider hvor den var. Mange billig sadler kopiere og benytte de ting der havde været på mode før.

Så bare fordi en sadel har buckstitching betyder ikke at den er en papsadel. Vi havde haft en, min man havde haft den i rigtig mange år, og ham ham købt den af havde haft den selv i omkring de 20 år eller mere, og den var købt godt brugt... så sadlen var en meget gammel sag. Og du får ikke en papsadel der holder sig til brug i 30år eller mere. Den have også en rigtig god bom og lå godt på de fleste heste. Den var aldrig blevet solgte, hvis den ikke havde været for lille til os begge to. Og den blev solgte til ikke ret mange penge. Ikke fordi den ikke var en god sadel, men fordi dens alder betyder at ting kan ske, der vil begrænse dens brugbarehed.

No name sadler med tal kan gå begge retninger. Og så er der selvfølgelig tonsvis pap sadler derude, både med og uden navn og tal. Når man ikke er erfaret med det, er det nemmeste at holde sig til mærker som andre siger er god nok. Til de massproduceret sadler med navn og tal, der vil udmærket fungere for de fleste danskers behov i mange år. Men lade være med at automatisk erklærer en sadel en billig eller pap sadel, bare fordi du ikke genkender dens navn, den ikke har en nummer, eller den endda er en ældre sag helt uden makers mark. Det med hvad man skal passe på med med ældre sadler, det må jeg tale om en anden dag.

Juleknuder

Alle "Juleknuder" lavet af RR Western Workshop i 2015Jeg havde en meget speciel projekt i 2015, der betyd rigtig meget for mig. Det er nogle år siden jeg sidst lavet mere spændende projekter til min egen familie, og ideen til denne her havde tumlet rundt i mit hoved i lang tid forud.

Traditionen bag det er noget anderledes end de fleste dansker vil tænke på. Min familie havde altid tradition for, at vi havde hver sin egen portion julepynt, som vi selv hang på den fælles træ hver år. Pyntet samles over hele levet fra forskellige kilder. Nogle lavet vi selv, mange var gaver fra venner og familien, og de fleste blev markeret et skjulte sted, hvis ikke det stå frem tydelig, med vores initialer og den år vi modtog den, så de kunne skelnes fra hinanden. Og en del var engraveret/malet med mindste navn, hvis ikke også årstallet, som en del af decorationen. Da jeg flyttet herover til Danmark, betyd det meget for mig, specielt de første par år, at jeg havde min kasse julepynt med. Den frembragte mange god minder, af julene "derhjemme" og dem der havde givet dem til mig over årene.

Det er jo ikke alle i USA der gør det på denne måde, men der er nogle der gør. Vi har en familieveninde, der selv laver en specielle pynt til hendes udvidet famile og venne kreds hver år. Hun er meget dygtig med hænderne, og hun nyder at opfinde en nye spændene projekte, at beskæftige sig med en stor del af året, så hun kan nå at få nok færdig, til alle dem hun plejer at giv dem til. Og alle os der modtager dem, plejer at vente spændte på, hvad man nu får.

Dette glæde i fremtiden og spænding fra år til år ønsker jeg selv at videregive til mine niecer og nevøer. Det er ikke sikkert, de flytter så langt hjemmefra når tiden kommer, som jeg har gjørt. Men jeg vil sikre at de har muligheden for at have en samling "minder" at tage med dem, når tiden kommer. De fleste år har de fået købte pynt, og der har været meget variation i materialer, udformning, og hvor vidt de er eller ikke er forud markeret med årstal og/eller navn. Mange har været speciel lavet, for at få lige det rigtig i form eller navn.

For 2015 følte jeg at det var på tid, jeg lavet selv noget til dem. Jeg var nødt til at udelukke læder, da ting vil være pakket væk det meste af året, og de fleste er ikke vant til det pleje læder helst skal have. Og så havde de jo ikke den med som voksen, hvis den bliver grimt og skal smides ud forinden. Derefter fik jeg pludselig billedet i hovedet, af en stor rund knude, der mindet i formen om de gamle flot glaskugler der er traditionelt pynt både derover og herover. Og så ønskede jeg en form for knud over og under de stor knuder. Knuderne havde det ekstra minde i dem, i at det er min far der først inspireret mig til at lære de pyntede knuderne, og begge forældre var aktiv i at sikre jeg fik lært grundlæggende nyttig knuder, og det var dem som gav mig bogen der er en rigtig god kilde til at lære en masse knuder, både flot og nyttigt. Så nu har jeg forhåbentlig givet lidt knude inspiration videre til den næste generation.

Den første udfordring var at finde ud af hvad jeg kunne binde knuden omkring, der gav en passende størrelse, og ikke vejet så meget, at det vil være svært at finde en egnet plet på træet til den. Det skulle også helst være mulig at køre en snor igennem formen, så man nemmeste kunne få den op at hænge, uden at der blev ujævnheder under den stor kugle knude. Efter at vende og dreje en masse muligheder, kom vi i tanke om bord tennis bold. De lykkedes os at smelte huller på modsat sider af bolden, så snor kunne føres igennem, og så vejer de næsten ingenting.

Det tog lidt forsøge at få alle knuderne rigtig. Jeg havde forestillet mig en dusk under dem, men det blev til nogle snor, da det blev for meget hvis jeg pillet de ender ud til at duske, samt en duske vil blive for nemt grim med alder. Til sidste tilføjet jeg læder årstal skilt, selvom skiltene nok skal smides ud på et tidspunkt på nogle af dem, når det mugner eller bliver for udtørt.

Hver juleknude krævet rigtig mange timers arbejde, med at binde knuderne og stramme dem på plads. Og så ender man op med omkring 9m snor i hver.... Jeg er ikke helt sikkert på færdigmål, da jeg målte primært hvad skulle bruges til at binde dem, og noget blev klippet af når de var strammet ned. Men de afklippet stykker var tit brugte til snoren og de mindre knuder.

Det antal jeg vil lave stiget et par gang, så det blev til 8 i alt. Jeg mangler også stædigvæk at lave en til os selv, der er planlagt at være noget kun størrere. Men det kommer når jeg får tid til det.

Hvis der er interesse, regner jeg gerne en fornuftig pris på at få lavet en specielt juleknude til en af dine famile eller venner. Timelønnen bliver, som altid, langt under den almindelig mindsteløn, da jeg nyder jo at lave det, selvom det drillet nogle gang.

View the embedded image gallery online at:
http://rrww.dk/index.php/da/blog#sigFreeIdd7aede27b9

Hvordan at se om en rebgrime er "god nok"

Selvfølgelig sælger jeg selv kun kvalitets rebgrimer. Jeg gør min bedste til at tilbud kvalitetsvare til så lav priser som mulig, men der er jo grænser for hvor langt ned jeg kan gå og fortsat holde min ønskede kvalitet, specielt med de stigende forsendelses udgifter både herhjemme og fra andre steder i EU. Men kniber det med pengene, kan det være fristende at gå på brugtmarkeder for at handle, eller andre steder hvor man kan finde udstyr til billigere priser.  

De fleste gang hvor folk har sagt til mig at de synes ikke rebgrimer er noget værd til træning, er det fordi de kun har forsøgt med en der var for dårlig. Her er hvad du skal lede efter. 

Hvordan at se om en rebgrime er "god nok"

1. Kvalitets 6mm yachtline. Hvis rebet er tykkere end omkring de 6mm, er de for tyk til at være effektiv til træning. Selv bare 8mm er en væsentlig nedsættelse i værdien. Min mand fik mig til at binde en til ham nogle år siden i 8mm, da han fandt en reb han kunne godt lide i farven, der ikke kunne fåes tyndere. Bagefter var han nødt til at indrømme at jeg havde ret--den var ikke en effektiv træningsværktøj, men god nok til at trække hans ældre trænet hoppe i.

Rebet der er tyndere er også et problem--det bliver for skarp til at være ansvarlig til at bruge. Nogle benytter det 4mm paracord, men det vil jeg aldrig have samvittighed til at tilbud min hest. Brudstyrken er også væsentlig lavere med sådan noget.

Og kvaliteten har virkelig noget at sige. Når grimen er bundet i kvalitets yachtline i de rigtige materialer, har den den rigtig "føling" til træning, en holdbarehed der vil noget (min Quarter bruger stædigvæk en af mine tidligere grimer, der blev lavet i 2006! og den fejler ingenting udover at ikke være helt så pænt lavet), og en høj brudstyrke. Noget at formålet med kvalitets udstyr er at det skal ikke kunne gå i stykker. Har du nogensinde haft en hest der har lært den kan springe de almindelig grimer med at rykke hårdt, så ved du hvor frustrerende det er. En god rebgrime kan, hvis man bruger de rigtig sikkerheds foranstaltninger og holder opsyn, bruges til at afvende sådan nogle heste deres dårlig vaner, og lære heste at respektere udstyret.

2. De rigtige dobbelt knuder. Mange kan ikke finde ud af at binde de dobbelt knuder rigtig. Men de rigtig knuder er mere effektiv til træning og ligger mere flad ind til hesten. Kig godt på mine billeder af mine grimer efter de dobbelt knuder der er på dem.

3. Fiador knude under hagen. Fiadoren er både svært at binde og dyr i reb--den "æder" mere end hvis man bare slår en knude i de dobbelte reb. Men ønsker man at kan justere grimen til hesten, så man opnår optimale træningseffekt, evt på en hest der vokser endnu eller ved skift af hest, så skal man have fiadoren.

Men jeg vil sige at det her er den ene punkt hvorfra man kan have grund til at afvige. Har man en ekstremt fræk hest der hele tiden afprøver grimen, så kan en Fiador nogle gang glide lidt. Jeg har oplevet det med en enkelt hest, som vi overtog for at hun ikke skulle slagtes, der var ekstremt fejlredet og fejlhåndteret. Fordi hun havde oplevet overdrevet brug af meget hårdt midler, var hun "død" over for de fleste signaler, da hun landet her. Hendes grundmanner var ikke optimal og der skulle noget til, for at få hendes respekt. Og med hende oplevet vi, at rebgrime skulle justeres tit, fordi alle de ryk, både under træning og når hun stå bundet, arbejdet Fiadoren sig løbende lidt løsere, og skulle justeres igen. Derfor blev hun skiftet over til en ældre grime en af de andre havde udvokset, der ikke havde Fiador. Det krævet værktøj at få knuden justeret første gang, da den forrige hest havde fået knuden stramt til, men siden har den holdte sig.  Nu at træningen er på plads, og hun forstår og respektere de almindelig signaler, så kunne hun selvfølgelig skiftes til en med fiador igen, men så skulle der ofres penge på nye reb, når den gammel fungere helt fint. ;-)

Men heste der er så langt ud er jo ikke noget de fleste oplever, så derfor er fiadoren foretrukket. Også fordi grimerne slides ikke hurtig op, så mange vil kom til at skulle bruge dem på mere end en hest, eller have en hest der vokser endnu.

 

Udover de ting er der selvfølige andre fordel med mine grimer, som de flotte sammenført ender der er standard, men det har ikke en træningsmæssig betydning. Derfor tilbuder jeg også "økonomi rabaten," som viste her, hvor jeg kun samler enderne på en mere enkelt måde eller slet ikke samle dem. Jeg vil stærk fraråde grimer hvor der er en metaldims til at samle bindender. Enderne kan godt vippe lidt rundt når hesten bevæger sig, og der er ingen grund til at den skal "slåes" af den tung end.  Den kunne også være så uheldig som at ramme hestens øje. Jeg ved godt der er kvalitetsgrimer med denne løsning, men det er ikke noget jeg vil risikere på min egen. Mange af de billigere er enten slet ikke samlet eller bare smeltet sammen. Jeg foretrækker de er samlet på et eller andet måde, fordi jeg synes det er nemmere at håndtere under brug. Så sker det ikke at man skal lede efter den ene end, efter at have fået hånden på den anden.

Jeg håber dette oplysninger kan hjælpe nogle til at forstå hvorfor det kan betale sig at få det rigtige udstyr, og også til at bedre vurdere hvor vidt en "god tilbud" er værd at springe på eller ej. Der er ingen grund til at smide penge væk på en rebgrime, der ikke vil være effektiv til træningen. Så var det bedre at bruge hestens almindelig flad grime, indtil man har lidt mere penge sparet sammen, til det bedre udstyr. Og har du før prøvet grimer du ikke synes var det værd, kan du se om de så havde opfyldte de krav her. Måske skal du til at prøve igen, med en bedre grime.

Mit billed og denne artikel må meget gerne deles, også til folk der har ingen intention af at handle hos mig. Dens formål er at hjælpe folk lære noget, og forhåbentlig forhindre nogle fra at blive narret med grimer der ikke er pengene værd.

Hvordan skal jeg "flette" slit braid?

"Slit braid" er en type fletning der består af en serie slids i læderet. Normalvis er slidsene i samme rem, på begge side af en fold eller hvor læderet skal omkring noget, som en ring eller en anden rem. RR Western Workshop bruger slit braid til mange ting, inklusiv snert, bosal hanger, og saddle strings. Mange gang er det ikke nødvendig for kunden selv at flette varen, men det sker at man ønsker at fjerne sin hanger fra bosalen, har købt en snert til udskiftning, eller har købt saddlestrings til at påsætte eksisterende ringe. Slit braid er faktisk relativ enkelt at flette, når man har forstået systemet, men det kan godt drille lidt med at ikke vil ligge helt pænt.

1. Fold den remme der skal flettes midt imellem slidsene. Husk at komme den omkring det den skal flettes omkring (rem, ring, osv). 

Hvis der er en kort end og en lang end, skal det altid flettes sådan at den sidste fletning bliver den lang end igennem den kort. Derfor skal den stilles sådan at den slids i den lang end er nærmeste folden.

Hvis der er to lige end, skal du sætte endene sammen og trække det hele jævnt, så du kan se hvilken slids skal være højere for at enderne passer. Det er ikke så vigtig hvis du har planner om at skære begge ender af for at afkorte det, som med saddle strings.

Hvis du arbejder med en erstatnings snert, hvor den ene end skal afklippes, skal du være påpasselig med evt stempling på snerten. Generalt er det sådan at midten af teksten skal være nogenlunde ens, for at du ikke risikere at afskære tekst fra den ben der skal afkortes.

flet1 
 2. Træk modsat ben igennem den slids tætteste på folden. I noget med en kort og en lang end, vil det generalt være den kort ben der først trækkes igennem den tætteste slids i den lang ben.  flet2
 3. Stram til omkring det den skal omkring--du kan altid arbejde det løsere senere, men generalt skal den trækkes helt til. I de billeder her, er slidsene lidt længere fra hinanden end de normalvis er. Man tit skal stramme hårdt til, for at den anden slids bliver tilgængelig.  flet3

 4. Vrid den indflette ben om, så benene ligger med udvendig side mod hinanden, og rette på slidsen indtil begge sider ligger pænt. Hvis du skal have hjælp lidt at få siderne drejet pænt, brug eventualt en tynd genstand som hjælp, som en lille almindelig skruetrækker når du ikke har en som jeg bruger her, men sørge for at køre spidsen igennem slidsen, som vidst her, så du ikke laver for meget mærke på læderet.

Det er mulig at rette på fletningen efter det er lavet færdig, men det er generalt nemmere at justere det undervejs.

 flet4flet5
 5. Når du er tilfreds at den første fletning ligger pænt, køre den ben der havde den første slids igennem den nærmeste slids i den anden ben. Hvis, som vidst her, du er ved den allersidste slids og benene ikke er lige lang, burde du nu være ved at flette igennem den kort ben. Ved at flette igennem den kort ben til sidst, sikre du at fletningen "låses" godt.

flet6flet7

 6. Igen rette på fletninger indtil de ligger pænt. flet8
 7. Hvis der er flere slids at arbejde med, så skal du fortsatte i samme rytmen. Her skal den kort igen igennem den lang (se på hvilken slids kommer først). flet9
 8. Igen rette fletningen så den ligger pænt, og så køre omvendt ben igennem. flet10

 9. Når der er flettet færdig igennem alle slidsene, justere på fletninger indtil alt er pænt jævn og helst ca lige meget længe i hver fletning.

Hvis benene burde være ens men er meget forskudt, skal du pille fletningen op og gentage i omvendt rækkefølge. Er de kun lidt forskudt, skal du bare rette lidt på fletningen indtil de ligger pænere jævn.

 

10. Hvis der er ender der skal afskæres, kan det gøres nu efter alt er flettet færdig. Sådan sikre man bedst at de er ens. Er benene stemplet, dobbelt tjekke inden du skærer, at du ikke risikere at skære noget af stemplingerne af. Jeg har selv oplevet at have en snert flettet forkert og kom til at lave det om, fordi jeg skar noget af der ikke skulle skæres af. ;-)

flet11

 

Brug af Almindelig Tøjler på Bosal

Jeg har flere gang haft henvendelse i den sidste måned, fra folk der ønsker at bruge almindelig tøjler sammen med en bosal, fordi de bare ikke har råd lige nu til at investere i den god reb mecate. Jeg stærk fortrækker brug af en ordentlig mecate. Den "hører sig til," men også jeg synes en rigtig mecate er bedre funktionsmæssig og mere pålidelig.

Men da jeg forstår hvordan det er have hest på en stram budget, har jeg nu lavet vejledninger på hvad jeg synes er den mest fornuftig måde at gøre det på. Så kan man bikse noget sammen for at komme videre, imens man sparer til en ordentlig mecate.

For at bruge denne løsning, skal man have:

  • En bosal
  • Et hovedtøj til bosalen (en hanger fra mig, en anden western hovedtøj, eller en almindelig hovedtøj (uden næsebånd og hagerem), der har plads nok hvor biddet påsættes, til at den kan gå omkring bosalen--over 6cm). bosalmaal
  • En sæt tøjler, helst en størrelse eller to størrere end "normalt" hvis du bruger almindelig tøjler. Med western delte tøjler skal man ikke tænke så meget på længde. Alternativ kan du bruge en ekstra lang reb til den næste genstand, for at forlænge tøjlen. Er du ikke vant til western, skal du være opmærksom på at to-hånds western ridning kræver væsentlig længere tøjler end du er vant til og du skal ride med løs tøjler og kun tage kontakt når du beder hesten om noget. Ellers lærer du bare hesten at blive tung på bosal.
  • En stump reb (omkring 1,5-2meter). Jeg brugt for billederne en stykke 6mm polyester yacht line med øje i begge ender. Du kan bruge en længde flagline, tøjsnor, eller noget billig noget du har fået fat i. Min stumpe her er ca 150cm lang efter øjene er indbundet. Det burde fungere til de fleste størrelser heste hvis tøjlerne er lang nok i sig selv. En tykkere reb kan være kortere, da der skal færre omgang; tyndere skal være længere, da der skal flere omgang til. Reb der er omkring 5-8mm er nok ideel til denne påsættelse metode. En tyndere skal måske bruges dobbelt, så det fungere bedre. Her er der bare bundet nogle øje (ja, på to forskellige måder--der er mange muligheder), men havde jeg skulle selv bruge løsningen, så havde jeg enten splejset øjene eller syet og taklet dem, så de var mindre klodset.

Når du har alt klar, kan du gå i gang.

1. Fold din reb stump i to, så enderne er lige lang, og føre folden imellem bosalens "ben." Træk den fold ned under bosalens heel knot--den tyk flot knud hvor de to "ben" samles--og op omkring det.  skridt 1
 2. Stram rebet til, så folden er stramt omkring bosalens ben, og enderne går ud til siderne i to forskellige retninger.  Skridt 2
3. Kør enderne i omvendte retning rundt omkring begge ben. Sørge for at de ligger så flad ind som mulig, undtagen ved krydsen. Hvor mange omgang du skal have er betinget af hvordan det skal passe på hesten og hvor stor mulen er på den hest der skal bruge den. Du bliver sikkert nødt til at prøve dig frem for at finde det rigtig antal til lige din hest, og måske skal det på og af hesten nogle gang for at få det rettet til.  Skridt 3
4. Træk øjene igennem midten, så de føres under sig selv. At de føres under sig selv "låser" dem. Det ser bedst ud at begge kører under begge to, så de er i samme mellemrum. Sikre at dine tøjle øjer peger bagud, i forhold til hvordan den skal påsættes hesten, hvis der er allerede sat hovedtøj på.  Skridt 4
5. Stram til. Så er der klar til at sætte hovedtøj på og sikre den passer til hesten. skridt 5
6. Tjekke pasformen på hesten. Der skal være lidt plads under hestens kæbe når der ikke er kontakt i tøjlen. Jeg foretrækker at kontakten laves hurtig når jeg trækker i tøjlen, men ønsker du en langsommere effekt, som på en nervøs hest eller hvis rytteren har ikke ro i hænderne, kan du lad der være lidt mere plads imellem. Hvis du synes hesten ikke reagere nok, når du er kommet igang med at ride, så kan du tjekke om ikke der skal en omgang mere på. Når den er passet ordentlig til hesten, kan du komme dine tøjler på i øjene.  

Kort Introduktion til Klikker Træning

En klikker og gulerødder som belønningDet her er ikke ment som en vejledning til at komme igang med at træne med en klikker, men som en kort beskrivelse af hvordan det fungere og hvad træningsmetoden er baseret på, for dem der ikke har erfaring med det. Senere vil jeg tilføje en artikel om hvad horsemanship-stil træning og klikker træning har til fælles, så derfor er det nok bedst at starte med lidt om klikker træning.

Min erfaring med klikker træning kommer primært fra at træne vores hunde. Da den først havde en rigtig dårlig oplevelse med det klassiske hundetræning, foreslå mine amerikanske venner at jeg skulle klikker træne hende. Med deres hjælp og råd til pålidelig resourcer, kom jeg igang og det gik rigtig godt. Derefter begyndte jeg at bruge metoden lidt med hestene, specielt med nogle bestemt adfærd, som jeg synes det fungere rigtig godt til.

Klikker træning er baseret på "positive reinforcement" -- man belønner det adfærd man ønsker for at forstærke det. Men hvis man forsøger at bruge godbidder eller ros alene, kan det være svært at få tiden til at passe, så man er ved at giv det i samme øjeblik, som de laver det ønskede adfærd. Derfor bruger man en klikker, for at lave en meget kort og præcis lyd, der markere det ønskede adfærd, og signalere at belønningen kommer.

Den mest almindelig belønning med klikker træning er mad, dog kan lege og ros også bruges.  Med de fleste dyr er mad meget effektiv, og der skal ikke bruges ret meget i hver belønning. Min yndligst godbidde til træning med hest er gulerødder, der er blevet skåret i små stykker. Derudover kan man variere "værdien" af belønningen, ud efter hvor besværlig opgaven er. Det vil sige, at hvis man laver noget meget svært, vælger man en belønningen som er mere eftersøgt. Med mere enkelt opgaver, og ting som dyret er vant til, bruger man små mængder af en mere almindelig belønning, og måske skifter nogle af godbidderne ud med ros.

Når man træner med en klikker, opbygger man det ønskede adfærd langsom. For eksempel, da jeg lært min hund at samle ting op, begyndte jeg med at belønne hende for at kigge på det jeg holdt i hånden. Derefter skulle hun kom tæt på det, røre det med næsen, åben munden, tage fat i det, holde det i munden, holde og så slip igen, og så når alt det var i orden, kunne jeg begynde at stille noget på jorden. Først når hun forstod hele kæden, kom der kommando på. Fordi en klikker er så præcis, kunne jeg fange det kort sekund hvor adfærden var rigtig, inden hun gik videre til noget andet, eller begyndte at tygge på det eller hvad ellers hun havde kunne finde på. Og lavet hun noget helt andet end det jeg vil, så blev det bare ignoreret.

I den situation, opsat jeg en situation hvor jeg prøvet at provokere hende til det jeg ønsket. Alternativt kan man "fange" noget dyret laver naturlig og med tid og gentagne belønning, begynde at sætte en kommando på og få dyret til at præstere det ønskede når den blev bedt om det.

Mulighederne med klikker træning er meget bredt. Det kræver primært at træneren har evnen til at gennemtænke sig en god træningsplan, og kan justere det efter behov til hver enkelt dyr. Det er også nemt at justere tempoen med træningen til hver dyr. Hvis man opdager man har gået for hurtig frem, så tager man en skridt eller to tilbage i plannen, og bygger det op igen.


Klikker træning egner sig bedst til træning i kort perioder ad gangen. Da jeg trænet min hund op, arbejdet jeg tit 5-10 minuter ad gangen, gerne flere gang om dagen. Så fik hun mest ud af træningen, uden at blive stresset.

Vedlighold af Western Underlag

En ting der er god at gøre i varm, tør vejr, er at vaske sine underlag, hvis det er nødvendig. Ingen af vores tranger til vask lige nu, så den del kan jeg ikke fotografere. Men sådan gøre vi det:

1. Underlaget ligges på en bord og støvsuges grundig på underside. Dette er vores primært måde at rengøre vores underlage på. Så længe de er støvsuget tit og får lov at tørre godt ud efter ridning, har vi kun bruge for at vaske dem hver 3-5 år alt efter hvor meget de er brugt, osv. Den første billed viser en underlag der er nok mindst 4 år gammel og har aldrig været vasket. Den ene side er lige blevet støvsuget, imens den anden ikke er taget endnu. Underlag hvor kun en side er støvsuget

2. Hvis der er meget fældehår fanget i pelsen, bruger vi forsigtig en hundestrigle (som i billedet to) for at fjerne det værste af det overskydene hår. Vi kan aldrig få det hele ud, men der kan tages nok til at der ikke vil være irritation til hesten. Med den kvalitet pels vores underlag har, tager striglen _meget lidt_ af pelsen med. Du kan se i billedet at striglen er fuldt med de hvide hestehår, ikke det gullige pels.

Forsigtig brug af en hundestrigle kan hjælp fjerne fældehår3. I de sjældent tilfælder hvor vask er nødvendig, tager vi underlaget udenfor og ligger det flad på en bord. Derefter bruges højtryksrenseren til at spule det ren på begge sider. Vi bruger aldrig sæbe, for at undgå risikoen for sæberester i underlaget.

4. Underlaget hænges til tørring _fra midterlinien_ på en hegn, stakit, eller bom, der giver god støtte til midterlinien og sikker underlaget beholder sin rigtig facon. Vi plejer at starte med pels siden ud ad, og så vende det den "normal" vej senere efter pelsen har tørt godt. Den bliver i en god luftig og tørre miljø indtil det er HELT TØR. Det kan nemt tage et pare dage, før den er tør helt igennem alt filt ind i midten.

5. De læder "wear leathers" smøres godt ind i læderfedt. Evt. kan de få lidt olie først, hvis de er blevet slemt udtørret af vask, men det har vi endnu ikke oplevet med vores metode.

Så kan underlaget igen tages i brug. Men støvsugning plejer vi at gentage efter behov ca hver par måneder, alt efter hvor meget vi rider og hvor beskidt de bliver. Og de altid får godt med luft hvis de er svedig efter ridning (så hænges de ud at tørre med pelsen udad, eller ligges på en bord med pelsen opad)

 
 

Pris sammenligning af foderstof og tilskud

Som mange andre hesteejer, er det vigtig for os at tænke på vores budget, når vi køber foder og tilskud. Vores heste skal have det godt, men når fordelene af flere produketer er det samme, vil vi gerne kunne vælge den billigste. Men når man prøver at sammenligne priserne på forskellige produkter fra forskellige forhandler, kan det være meget svært at holde styr på hvor nu det var man fik hver ting billigste, specielt når pakke størrelsene er forskellige. Med tilskudsprodukterne bliver ting endnu mere indviklet, fordi den mængde der skal bruges kan også nemt være forskellige i de forskellige produkter.

Så nogle år siden sat jeg mig ned og lavet en spreadsheet for os, hvor vi kunne indtaste oplysninger om priserne de forskellige steder vi handler og sammenligne pris pr kg eller pris pr dosering. Med de "almindelig" foderting--fuldfoder, korn, hørfrø, pillefoder--regner jeg prisen kun efter vægt (man kan også sige liter, for ting som flydende melasse).  I tilskudsfoderne regner jeg helt ned til dosering, så vi kan nemmere regne ud hvad er billigste pr hest, da jeg har opdaget der kan være kæmpe forskel i hvor stærk de forskellige produkter er. Og så har jeg også en felt hvor jeg kan tilføje en kørselsudgift eller forsendelsesudgift. Nogle gang ser en webshop billigere ud end at hente lokalt, indtil jeg har regnet ud  hvor meget det koster at få det hjem.

Som en hjælp til mine kunder, der også tit skal tænke på deres budget, har jeg nu en spreadsheet tilgængelig til gratis download. Så kan du selv udfylde med de foderstof og tilskud du regelmæssigt bruger og hvor du kan skaffe det.

Du må gerne download og bruge mine spreadsheet alt det du vil. Det eneste jeg beder om er at hvis du vil dele det med en anden, så venligst dele denne side, og ikke selve filen.

Download i Microsoft Excel Format

Download i OpenOffice.org Calc Format (OpenOffice er en gratis office pakke, og er min "original" fil format)

Jeg har forsøgte at tilføje kommentar i den øverste felt der beskriver hvordan jeg bruger felterne og forventer de fungere. Men det er ikke sikkert de fungere helt i andet end OpenOffice format.

Husk at selvom en tilskudsprodukt er billigere end en anden, er det alligevel ikke nødvendigvis den "bedste" valg. Nogle gang skal man gå efter bestemte typer tilskud der er mere optagelig eller hvor det er sammen med andre ting i de rigtige forhold. Det må du selve finde ud af, og kun sammenligne pris på de produkter der møder dit behov.  Man skal nogle gang betale mere for at få en passende kvalitet.

Hvornår skal de Amerikanske racer tilrides?

For mange der har anskaffet sig de Amerikanske racer, eller fået en krydsning, er det stor spørgsmål hvornår den skal tilrides. Svaret er at det er afhængig på hvornår hesten er klar, hvad hesten skal bruges til, og hvem du spørger.

Jeg hører tit folk siger at Amerikaner tilrides som to års. Det er rigtig at nogle gøre, men der er også forskel i hvor hårdt de rides, hvad de skal bruges til, og hvor længe man forventer hesten skal hold.

Her hos min mand og mig, holder vi til at vente med at tilride, indtil hesten har vokset godt. Vi vil ikke tilride en hest, hvis ikke den er "lukket ved knæene" og vi er stor tilhænger af at give hesten pauser både til at "fordøje" det den har lært og til at vokse videre.  Vores mål er for vores heste at trives til en lang liv, og vi vil hellere tage det rolig når de er ung, for at giv dem bedre chancer til at holde når de er ældre.

Men så kommer vi til den oprindelig spørgsmål: hvad gør de i USA?

Det er rigtigt at i USA bliver heste tit tilredet omkring 2 år. Hvis man kigger på Futurity og væddeløb, skal de være i gang i den alder, for at kan deltage i de forskellige aldersbetinget klasser. Men i de tilfælder drejer det sig om at hesten skal placere og tjene i sin ung liv, og der er ikke så meget bekymring over hvordan hesten har den når den er 10, 15, eller 20 år gammel. Når man snakker Futurity, er der faktisk en del folk i USA der er imod Futurity, og derfor er der også ved at komme nogle klasser til de ældre hest, istedetfor kun at fokusere på de helt unge. Hele formål med Futurity er at bevise hvor godt en hingst og en avlsprogram er, ikke at træne en enkelt hest til en lang liv som ride eller arbejdsheste. Det er dyrt at melde heste til programmet, men fortjenesten hvis man er heldig kan være meget stor, både i præmierne og i fortjeneste ved avl. Kan man bevise i en fart at ens hingst giver god konkurrence gener videre, vil der være flere der vælger at få deres hoppe bedækket hos dig, og du kan kræve mere for sædet. Så derfor er mange villig at risikere at nogle få heste ikke klare sig godt senere i livet, for at de kan placere højt som ung.

Når man kigger på Ranch heste, er der en del forskel i hvornår hestene tilrides. Ja, der er mange der gøre det når hesten er to år.  Andre venter indtil hestene er tre eller fire år gammel. Men så skal du også huske at kigge på hvor meget hesten bliver redet og hvor hårdt de bliver redet i den alder. Hvis de startes som to års, er det ikke ualmindelig at de startes op og så får en pause i flere måneder, hvor de lukkes tilbage ud i kæmpe fold med flokken for at være hest.

En ranch hand eller cowboy har normalvis flere heste til rådighed, så det er ikke som om unghesten bliver den eneste han rider efter den er tilridet. De tit gør det af at de vælger unghestene til de lette opgaver, hvor der er mulighed for træning, og bruger de ældre, mere erfaret heste til de mere krævende opgaver. Så får unghesten en del fritid, imens han rider de andre, og er den ved at få "nok," kan den få fri indtil den er klar til mere. Og så rides hestene i den virkelig verden--ikke en masse koncentreret arbejde på små volter i en bane, som er så hårdt på en unghests led.

 Den Vaquero tradition går meget op i at starte hestene langsomme. Det tager mange år at fulduddanne en Vaquero "bridle horse," og så er det vigtigt, at hesten holder mange år. Ed Connell, hvis bøger om den Vaquero tradition har længe været "biblen" om processen, gør det klart at han ikke vil tilride en to-års. Men han påpeger også at hestene er tit nemmere at starte, hvis man tager dem som to eller tre års, istedetfor at vente indtil de er fire eller fem.

 

Så det er jo op til dig selv hvornår du tilrider din hest, men du burde sikre at lige netop din hest er klar fysisk og psykisk, inden du sætter dig igang. Går du meget op i stævner, har du måske mere behov for at starte tidligere, for at din hest er klar til overgang til stang i den "rigtig" alder. Men ønsker du at din hest holder til en lang arbejdsliv, er det vigtig at huske at giv den nok fritid til at vokse, og det rigtigt foder til at den kan vokse ordentligt. Bare fordi hesten er en Amerikanske race, betyder ikke at den som to års holder til den samme arbejdsniveau, som en fir-års varmblodshest.

Vores "medlidenhedshest" er en paint hest, som var startet som to års og klart redet temmelig meget. Da hun ankom til os, kort før hendes fire-års fødselsdag, var hun endnu ikke vokset færdig med knæene og manglet muskler over hele kroppen, på trods af regelmæssigt intensiv ridning. Desværre var hun også sadelhalt, og derfor snart på vej til slagter, hvis ikke hun blev solgt.  Da vi var temmelig sikker på at hendes halthed udelukkende skyldes udstyr der tydeligvis ikke passet hende, valgt vi at tage hende og giv hende en chance for en god liv. Efter vi fik hende løsnet nok op til at hun kunne bruge sin krop normalt på fold, istedetfor at læne alvorlig til siden når hun galoperet uden rytter, og helt rengående, fik hun fri i rigtig lang tid til at vokse. Fritiden, samt god fodring, har gjørt at hun har vokset godt og idag ligner en "rigtig" paint hest. Nu er hun snart seks år, og er faktisk "højrøvet" igen med en vækst periode. Og så kan hun også rides uden det mindste urenheder i hendes gang. Hendes forrige ejer havde klart misforstået, det der med at tilride Amerikaner som to-års.

Gør det der er rigtig for dig og for din hest. Lad ikke en kalender, stævne plan, eller rygter om hvad Amerikaner gør, bestemme over hvornår og hvor meget din hest skal trænes. Tag det i det tempo der fungere for hesten, og husk at giv den tid til at vokse, ro til at tænke, og friheden til at bare være en hest.

Heste og foretrukket sider

De fleste ved, at heste har en naturlig tendens til at foretrække den ene side frem for den anden--højre eller venstre. De fleste heste viser sig at foretrække venstre side, imodsætning til mennesker, hvor de fleste er højre håndet. Mange tror at det er nok at træne hesten lige meget på begge sider, men desværre er det tit ikke nok.

Hvor vidt det naturlig tendens til at foretrække en side bliver til et problem er afhængig på mange faktor. Dårlig træning, en skæve rytter, og udstyr der ikke passer ordentligt, kan alle resultere i en alvorlig problem, ved at hesten er en-sidet. Vi har en "medlidenheds" hest, der var så alvorlig en-sidet af både fejl ridning og dårlig udstyr, at hun haltet på et forben. Vi har også oplevet en hest der havde en hævelse på lænden og slæbt sin bagben, fordi den træner vi sendte hende til i tilridning, brugt en sadel der ikke passet, selvom personen siges at være professionelt sadeltilpasser (der kommer ingen af vores heste dertil nogensinde igen). Heldigvis havde det ikke stået på længe nok til at give en alvorlig skævhed, og bare rette udstyr og det rigtig ridning har kunne løse det. Så derfor har vi desværre alt for meget erfaring, med en-sidet heste og deres genoptræning.

Men lige nu snakker jeg ikke om problem hestene, men om generalt træning og hestens tendens til at foretrække en side. For at få bedre indblik i situationen, forestille dig følgende:

Du er højre håndet og skriver primært med din højre hånd. Men nu vil du lære at skrive med din venstre hånd. Så hver dag deler du den tid, du skal bruge på at skrive, lige meget imellem din højre og din venstre hånd. Du arbejder koncentreret med begge hænder på at forbedre din håndskrift.  Så bliver du hele tiden lidt bedre på venstre og lidt bedre på højre, men bliver du lige så god til at skrive med venstre?

Så overveje denne mulighed: Istedetfor at dele tiden imellem hænderne, fokusere du på at skrive primært med din venstre hånd. Du arbejder koncentreret på det. Med tid, er der en mulighed for at du vil blive god med venstre hånd. Det tager nok rigtig lang tid før det føler naturlig for dig, at skrive med venstre, men det bliver bedre og bedre. Hvis du er en ung menneske der ikke er så fastlås i være højrehåndet, vil det sandsynligvis blive lidt nemmere for dig at blive dygtig og opnå den naturlig følelse. Og nogle folk vil lære nemmere end andre, fordi deres naturlig tendens er mindre stærk.

Det samme gælder ved hestene. Har hesten en stærk tendens til at foretrække den ene side, er det ikke nok at du træner den lige meget på begge sider. Den vil stadigvæk have mere svært med at "lære" bevægelserne og fange rytmen på sin dårlig volte, så selvom du bruger lige meget tid, bliver den ikke lige god på begge sider. Så istedetfor at fokusere på at bruge den samme mængde tid eller energi, skal man fokusere på at opnå den samme dygtighed og naturlig følelse på hver side. Nogle gang vil det være måske være nok at træne begge sider lige meget. Andre gang vil man måske skulle bruge en masse energi, på at få hesten lige god på sin svag side.

At rytteren selv har en naturlig tendens til at foretrække en side, hjælper ikke problemet. Hvordan vi bruger vores krop når vi rider, påvirker hvordan hesten kan bruge sin. Personligt arbejder jeg rigtig meget på at lære mig selv at holde tøjlen i venstre hånd. Jeg er stærk højrehåndet, så lige nu føler det virkelig unaturlig for mig. Men jeg har opdaget at jeg har tendens til at holde min højre skulder mere frem end min venstre, og det er med til at ride hesten skævt. Mit helbred hjælper heller ikke på det, da jeg har både dårlig hofte og dårlig skulder i venstre side. Siden min hofte er dårlig, kommer jeg tit mere vægt i højre stigbøjle. Med mere af min vægt på denne side, er det endnu sværrere for min hest at bruge sig lige, så jeg forværre hendes naturlig tendens til at foretrækker sin venstre side. Så både hesten og rytteren skal arbejde, for at vi kan være lige god på begge sider.

Det er heller ikke kun under rytter, at man skal arbejde sin hest på begge sider. Når vi først lære at ride, får vi tit at vide at vi skal stå til venstre når vi trækker hesten, og stige på og af fra venstre side. Men faktisk er det bedst at lære hesten at alt kan gøres fra begge sider. Ikke kun fordi man ved aldrig hvad der kan ske, men også fordi de to sider af en hests hjerne er meget mere adskilt end vores. Så bare fordi de ser og lære noget på den ene side, betyder det ikke at de vil forstå det når det er på den anden side. Jeg har igen set meget bevis af dette hos vores medlidenhedshest. Jeg har arbejdet rigtig meget med hende i år, for at lære hende at hun godt kan trækkes fra begge sider, og oplevet tit at hun bliver væsentligt mere bange, for ting der kommer på højre, end på venstre. Arbejdet jeg hende lige meget på begge sider, vil hun aldrig blive god nok på højre, fordi hun har så svært med at lære det, og er så langt bagud i forvejen.

Så fokusere på at din hest er i balance, og ikke på at du bruger lige meget tid på hver side. Det vil gøre en kæmpe forskel for hestens velvære.

Jeg vil forsøge at komme tilbage til dette emne i fremtiden, for at snakke om hvordan man opdager om sin hest er alvorlig nok en-sidet til at det vil være et problem. Jeg vil også forsøge at forklare præcis hvad der sker med hestens krop, når den bliver en-sidet. Men indtil videre, har du en ide på hvordan til hverdag at arbejde for at undgå de værste problemer med den en-sidet hest.

 

 

 

Mål af Sædestørrelse

Jeg kommer tit i kontakt med folk der er usikkert om hvilken størrelse deres sadel har, specialt når der er tale om en western sadel. Derfor ligger jeg nu de følgende tegninger og vejledninger til rådighed. Du er velkommen til at linke til mine vejledninger, for at oplyse andre om hvordan der skal måles, eller for at sørge for en sadel du overvejer er målt rigtigt, så du ikke spilde tid, på sadler der er for lille til dig.

Western Sadler

Sådan måles sædet i en western sadelMål i en lige linie fra lige bag hornet til starten af den bagerste kant af sædet midtpå. Brug en tommestok eller stramt målebånd. Mål i cm omregnes til tommer ved at dividere målet med 2,54. Sædestørrelse oplyses altid i tommer og findes også i halv tomme størrelse (15,5").

Når du sidder i en western sadel, der er rigtigt afbalanceret og med det rigtigt længde stigbøjler, passer sadlen dig hvis der er plads til to fingers bredde i mellem din lår og sadlens "swells" (den hævet område under hornet).

Være opmærksom på, at når du kigger direkte på tomme størrelse, er western sæder væsentligt større, end sæder i almindeligt sadler. En præcis omregning af størrelse er umuligt, da det er meget afhængigt på hvordan sædet er opbygget. Men man sådan ca. sige at en 16" western sadel svarer til en 17" dressur eller spring sadel.

Dressur, Spring og Kombi Sadler

Sådan måles sædet i en engelsk sadelMål i en lige linie fra skruen i forsvidslen til den bagerste kant af sædet midtpå. Brug en tommestok eller stramt målebånd. Mål i cm omregnes til tømmer ved at dividere målet med 2,54.

Om roundpen: opbygning, brug, og misbrug

Roundpen, lige som en del andre horsemanship ting, stammer fra western ridning, specialt påvirket af den vaquero tradition. Den gang blev unghestene ikke håndteret ret meget. De gik i stor flokker i stor indhegninger eller helt frit. Nogle gang blev mustang samlet op til brugs heste. Derfor var hestene ikke vant til mennesker, når det var tid til at tilride, eller gør dem klar til tilridning.

Så mange af horsemanship øvelserne er baseret på, hvad dem der var bedre til at starte hestene, brugt på de helt rå heste de fik i hænderne. Round pen blev lavet højt og stærk, så når hesten blev presset, havde den ingen mulighed for at komme væk--indhegning skulle være sådan at hesten ikke vil drømme om, at den kunne springe det eller bryde igennem. Så skulle den også være stort nok, til at hesten kunne kom langt på afstand af skræmmende ting og føle sig sikkert. Den behov for frihed til at komme væk, er også hvorfor der ingen hjørner er.

Round pen blev brugt kun i en kort periode. Først lært hesten lidt tillid til mennesker. Den lært at trækkes, bindes, og sandsynligvis også at stå i hobbles. Så blev den "sacked out," hvor den blev gnubbet over det hele med en gammel fodersæk eller tæppe, for at vende sig til at fremmed genstand kunne røre den over det hele og smides op på ryggen og trækkes af, lige som sadlen skal.

Derefter fik hesten sadel på ryggen og rytter på. Roundpen blev brugt kun til de første par gang rytteren kom på ryggen. Derefter forgik alt træning ud i den virkelig verden. Det er langt nemmere at lære en hest at dreje, når den har noget at dreje omkring, og kan se noget formål i det hele.

Min mand og mig har haft det med roundpen til os selv op at vende nogle gang, også fordi andre folk ikke kan forstå, at vi er western rytter, men ingen round pen har. Selv rigtig mange islandske rytter herop omkring synes round pen er en nødvendighed. Men vi avler ikke og har ikke flere unghest der skal startes hver år. Og vi kan ikke se at der er noget formål i at bruge en masse tid og resourcer, på at bygge en round pen der skal bruges i max 2 uger med den ene unghest vi har. Og vi regner med at der går flere år, inden vi skal erstatte de andre rideheste vi har.

Når man tænker på de roundpen man ser her i Danmark, mange af dem er meget lille, og ikke særlig stærk. At løbe rundt i en lille volte belaster ekstremt hårdt på en hest. Og hvis du presser en hest i nogle af dem, er det meget sandsynligt, at hesten vil vælge at gå igennem hegnet! Dertil vil jeg også sige, at personligt vil jeg hellere op på an unghest på en størrere område, end ind i den lille lukket område, hvor jeg nemt kunne komme galt afsted på de jern pæle og andre mindre pæle, der bruges på nogle af dem. De mangler også den pæle der tit blev sat i midten, for at man havde noget at binde hesten til og brug til at hjælpe med træningen.

Så kommer vi til det om brug og misbrug. Hvis en unghest kun skal arbejdes i round pen i under en måned og derefter ud på en bane eller i den virkeligt verden, hvad er formålen med at have en round pen stående konstant? At overarbejde en hest i en roundpen bare gør den sur og forvirret. Og heste, specialt ungheste, har slet ikke godt af at belastes hårdt på en lille volte hele tiden.

Jeg oplever også desværre at mange horsemanship øvelser bliver brugt for meget. De er ment til at bruges på heste der har en mangel på tillid og til at opbygge en forhold til en unghest. Der er ingen fordel med at blive ved med at gentage, når tilliden er opbygget. Hestene igen køres sur og træt i det hele.

Når heste arbejdes meget i volter, lærer de ikke at rejse fra punkt A til punkt B, som er faktisk hovedformålet i ridning. Den rejse er tit hurtigste på en lige linie. Men heste der arbejdes meget på volte, specialt som i en round pen, lærer kun at løbe rundt. Det kan derefter være ekstremt svært at lære dem at gå lige, og specialt at holde sig lige!